< tilbage 02-06-2015 - 17:03

Traverskraner i en klasse for sig

DCB Nyhedsbrev - juni 2015

Driftsmester Niels-Peter Heje fra Hjørring Varmeforsyning tjekker flisen på transportbåndet. Polygrabben i baggrunden henter automatisk flis fra lagerhallen til transportbåndet.

 

”Efter godt et år med tre kraner fra DCB kan jeg sige, at vi er tilfredse. DCB er meget servicemindede, og alle udfordringer bliver løst. Det er de rigtig gode til”, siger driftsmester Niels-Peter Heje fra Hjørring Varmeforsyning. Han har ansvaret for flisforbrændingen og anlægget med traverskranerne på Hjørring Multibrændselsanlæg. Da anlægget skulle etableres faldt valget på kranerne fra Nibe, fordi DCB kunne levere dem i en bedre klasse og til en bedre pris end konkurrenterne.

 

Forsyner kedlen med flis 

 

I flishallen er to automatiske traverskraner hver dag i gang med at forsyne kedlen med flis. Når der kommer nye forsyninger af flis, arbejder begge kraner samtidig. De automatiske traverskraner i flishallen har tiltrukket sig opmærksomhed fra andre flisværker. Den tredje traverskran er monteret i kedelhallen og har været brugt flittigt under montagen af anlægget, der blev opført i 2013.

 

Kan flytte 160 m3 i timen

 

Traverskranerne i flishallen har et spænd på præcis 23,5 meter, og hver af dem er forsynet med en polygrab, der har en tilladt arbejdsbelastning (SWL) på 8000 kg. Taljerne er fra Verlinde, som DCB har ombygget til dette specielle formål. Hver grab kan løfte godt seks kubikmeter flis ad gangen, og hver time forflytter de 30 kubikmeter fra lagerhalen og op i en kæmpe tragt, hvorfra et transportbånd kører flisen op til kedlens åbning. Kranernes kapacitet er dog langt større, for hver kran kan forflytte 160 m3 i timen. Alt efter årstiden leverer kedlen i Hjørring Multibrændselsanlæg op til 40% af fjernvarmen til Hjørring.


< Tilbage