DCB Leverandør af fuldautomatiske kraner til Finlands største biogasanlæg i Nivala

DCB Leverandør af fuldautomatiske kraner til Finlands største biogasanlæg i Nivala

DCB er valgt som leverandør af fuldautomatiske krananlæg til det nye biogasanlæg Nivalan Biokaasu i Nivala, Finland. Anlægget bliver det største industrielle biogasprojekt i Finland til dato og får en central rolle i landets omstilling til mere bæredygtige energikilder.

Den samlede opførelse gennemføres af den tyske entreprenør bioconstruct GmbH, som fungerer som hovedentreprenør og har ansvaret for koordineringen af det omfattende anlægs- og procesbyggeri. Når anlægget står færdigt, forventes det årligt at kunne behandle mere end 600.000 ton organisk biomasse og producere over 200 GWh flydende biomethan (bio-LNG). Dermed bliver anlægget en væsentlig brik i Finlands ambitioner om at reducere CO₂-udledningen og styrke forsyningssikkerheden på energiområdet.

Som en del af projektet leverer DCB specialudviklede, fuldautomatiske kransystemer, der skal sikre en effektiv og driftssikker håndtering af biomassen gennem hele processen.

Med mere end 40 års erfaring inden for udvikling, produktion og levering af skræddersyede kranløsninger til krævende industrisegmenter verden over – herunder biogas-, biomasse- og energisektoren – har DCB opbygget en stærk position inden for automatiserede krananlæg til energianlæg. Virksomhedens løsninger er udviklet til at håndtere komplekse og udfordrende materialer under krævende driftsforhold, hvor høj oppetid og stabil drift er afgørende for anlæggenes økonomi og performance.

Cranes for the Better!

Vil du vide mere?

For mere information om vores fremskridt i projektet i Nivala , kontakt venligst:

Alexander Mortensen

Salgsingeniør

+ 4541938064abm@dcb.dk